Ny masterspecialisering har studiestart til februar 2018

Ny masterspecialisering har studiestart til februar 2018

Master i Læreprocesser har fået endnu en specialisering under sin hat. Navnet er MOKS - eller Master i Offentlig Kapacitetsopbygning og Samskabelse. Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Institut for Læring og Filosofi, står bag den nye specialisering. Der bliver tre undervisningsseminarer hvert semester, og de bliver holdt i AUB's konferencelokaler i Aalborg Ø.

Lagt online: 18.05.2017


Master i Offentlig Kapacitetsopbygning og Samskabelse

Master i Offentlig Kapacitetsopbygning og Samskabelse (MOKS) giver deltagerne en forskningsbaseret viden om, hvordan man kan inddrage organisatoriske netværk, brugere og borgere i udvikling af nye løsninger i den offentlige sektor.

Uddannelsen giver deltagerne kompetencer til at arbejde med forskellige inddragelsesmetoder, der styrker samskabelse og brugerdreven innovation i en offentlig organisation.

Man lærer at anvende forskellige implementerings- og evalueringsmodeller, så det bliver muligt at gennemføre og evaluere effekten af nye og igangværende opgaveløsninger – både i forhold til organisationen og borgeren.
 

MOKS-uddannelsen er et svar på det stadigt stigende krav om, at

  • den offentlige sektors indsatser og serviceydelser bygger på samskabelse mellem forskellige offentlige leverandører på den ene side og borgere, brugere og netværk på den anden side
     
  • der sker en løbende justering og evaluering af indsatsen med henblik på at opnå den ønskede effekt for borgeren og det optimale ressourceforbrug for organisationen.
     

information


Kontaktoplysninger:

Journalist Anne Grete Nielsen, Institut for Læring og Filosofi, Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Ø. Telefon: 9940 3057, agn@learning.aau.dk 

Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Institut for Læring og Filosofi, Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Ø. Telefon: 9940 9605, krogstrup@learning.aau.dk 

nyheder

Se listen