Hovedet på bloggen

Overvågning af lediges elforbrug?

Regeringen foreslog for nylig at give Udbetaling Danmark beføjelser til at overvåge lediges elforbrug. Siden har de trukket forslaget tilbage. Ikke al dataovervågning kan retfærdiggøres. Jeg vil forsøge at vise hvorfor, og pege på eksempler, hvor det henholdsvis ikke er retfærdiggjort, og hvor det er.

Hvis vi løfter i flok: Om klimaforandringer og gruppeansvar

Blogindlæg af Jens Damgaard Thaysen: Republik – men ikke nødvendigvis nu

"Ikke desto mindre, vil jeg her argumentere for, at det danske monarki bør afskaffes, i hvert fald på lidt længere sigt".

Blogindlæg af Kurt Dauer Keller: Hvad så nu Charlie?

Det bestialske angreb på Charlie Hebdo har hvirvlet spørgsmål op, som er så overvældende og ubehagelige, at man kan have lyst til bare at skubbe dem fra sig: Hvorfor bliver det ved med at eskalere? Hvad er det, der driver modsætninger og had mellem forskellige politiske, etniske og religiøse grupper opad i en ond spiral?

Blogindlæg af Jørn Sønderholm, sommer 2014

Taxation without Representation This column is written in Washington, DC (District of Columbia). For the past six months, I have been living here in the capital of the United States. The weather is unusually pleasant for this time of year. August has arrived, and normally the summers in DC are brutally warm and humid, but this year, June and July have been very agreeable with lots of sun, a dry breeze and very moderate temperatures. If this had been like any other, more normal, summer, the streets would not have been filled with kids playing and their parents enjoying a cup of coffee in the sun: everybody would have been indoor paying silent homage to the inventors of air-condition.

Blogindlæg af Antje Gimmler, april 2014

Æstetik og erfaring Påsketiden er mærkeligt nok ikke kun højtiden for diverse familierelaterede frokostarrangementer men også en tid hvor mennesker strømmer til en masse kunstudstillinger på museer og gallerier over hele landet. At kvaliteten af det viste er varierende giver sig selv i denne sammenhæng. I sig selv er det ikke væsentligt, om det er god eller dårlig billedkunst, mere interessant er, hvorfor billedkunst har fået en så stor betydning for så mange mennesker? Er det et ønske om autentisk kunst? At mange har muligheden for at købe sig et ægte kunstværk, noget der er autentisk og ikke en reproduktion - som gælder som ikke- autentisk - kunne være en begrundelse. Walter Benjamins begreb ’aura’ bliver ofte brugt som forklaring for den særlige kvalitet et virkeligt billede, malet med farve eller en virkelig skulptur, hugget i sten, indebærer. Aura som kvalitetstempel af den ægte æstetiske erfaring! Men så enkelt er det ikke – heller ikke for Benjamin, som har et meget ambivalent forhold til auraens virkning og reception hos det borgerlige kunstpublikum.

Blogindlæg af studieadjunkt Patrik Kjærsdam Telléus, 18. marts 2014

SOS – sommar och semantik Det har kommit färger utanför mitt fönster. Den gråbruna massan viker för nyanser av grönt och blått, men framför allt för ljuset. Ljuset som låter trädgården framstå i HD-kvalitet. Konstraster, detaljer, skalor, allt står klarare och distinktare fram. Världen strålar, och jag kan inte låta bli att stråla i kapp med den. Om vi vill förstå konsten, tanken, människan, som genom historiens nyck och övergrepp, tvingats rotfästas i denna avskilda och obetydliga mylla, måste vi först förstå ljuset...

Blogindlæg forfattet af lektor Henrik Jøker Bjerre, 17. februar 2014

Metasprog og bagvendt filosofi Den franske psykoanalytiker Jacques Lacan sagde engang, at ”intet metasprog kan udsiges”, hvilket betød noget i retning af, at vi ikke kan komme ”bagom” sproget og forklare, hvorfor det giver mening. Der er ikke nogen Anden for den Anden, som det også hedder: Den symbolske orden, vi er en del af (”den store Anden”), og som vi kan retfærdiggøre vore handlinger og udsagn i forhold til, kan ikke selv retfærdiggøres af yderligere en instans. Hvor gerne vi end ville, kan vi ikke få en forsikring om vores sprog fra et sted udenfor sproget selv. Et metasprog i Lacans forstand ville med andre ord være et sådant andetordenssystem, der forsikrede os om, at den måde, vi bruger og forstår sproget på, den måde sproget fungerer på, også er den helt rigtige. Det ville dermed også være et sprog, der i virkeligheden kunne frigøre os fra ansvaret for det sprog, vi faktisk taler – det er ikke mig, men den Anden for den Anden, Direktøren for det hele (som det hed i Lars von Triers film) et sted derude, der har ønsket, at det skal være sådan.

Blogindlæg af Jörg Zeller, 17. januar 2014

Jeg svømmer i et ocean af viden uden at forstå dens detaljer og finesser. Jeg kan ikke se, hvad den i det hele taget går ud på. I stedet for ser jeg en endeløs grå flade (jo flere farver man blander sammen, desto mere gråt bliver det). Hele tiden skal jeg bruge kræfter på ikke at synke ned og miste besindelsen. Ingen landjord i sigte, hvor jeg kunne få grund under fødderne, rejse mig op og gå min vej. Væren i verden ligner mere og mere en svømmetur på overfladen af en ”70.000 favne” dyb vidensafgrund.