AAU logo

Center for Anvendt filosofi

Hovedet på bloggen

Blogindlæg af Jens Damgaard Thaysen: Republik – men ikke nødvendigvis nu

Blogindlæg af Jens Damgaard Thaysen: Republik – men ikke nødvendigvis nu

"Ikke desto mindre, vil jeg her argumentere for, at det danske monarki bør afskaffes, i hvert fald på lidt længere sigt".

Blogindlæg af Jens Damgaard Thaysen

Selvom de fleste nok tænker på Danmark som et demokrati, er det formelle statsoverhoved ikke lederen af landets folkevalgte regering, statsminister Lars Løkke Rasmussen, men Dronning Margrethe II. Danmark er nemlig et konstitutionelt monarki. Skulle man have glemt dette, blev man mindet om det i slutningen af maj, hvor Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag blev markeret med massiv mediedækning. Ifølge en måling foretaget af Voxmeter i marts 2018 foretrækker over 70 % af danskerne monarki frem for en republik. Kongehuset er altså en populær institution blandt den danske befolkning. Ikke desto mindre, vil jeg her argumentere for, at det danske monarki bør afskaffes, i hvert fald på lidt længere sigt. 

Grundloven og de dele af Kongeloven fra 1665, der stadig er i kraft,[i] giver nemlig det danske kongehus en række problematiske privilegier: 

  • Kongefamiliens medlemmer må ikke gifte sig, forlade landet, eller arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver uden monarkens tilladelse (Kongeloven, art. 21).
  • Monarken har juridisk immunitet (Grundloven, kap. 3, §13), og er den eneste der kan stille medlemmer af kongefamilien for retten (Kongeloven, art. 25).  
  • Monarken kan afskedige ministre, bestemme antallet af ministerier og deres ressortområder, og kan blokere lovgivning ved at nægte at underskrive den, da love skal underskrives af monarken for at være gyldige (Grundloven, kap. 3, §14).

Disse privilegier er uforenelige med nogle af grundpillerne i det liberale demokrati: 

  1. Individuel frihed: Voksne mennesker har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo, arbejde og hvem de gifter sig med. 
  2. Retsstatsværdier: Alle borgere er lige for loven.
  3. Folkesuverænitet: Et flertal i folketinget bør ikke kunne overtrumfes af personer, der hverken er folkevalgte eller har særlig ekspertise på området, beslutningen drejer sig om. 

(I) er uforenelig med (A) under enhver omstændighed, mens (II) og (III) hhv. er uforenelige med (B) og (C), når de er knyttet til et embede, der ikke besættes gennem demokratiske valg, men nedarves i en familie. Jeg vil tro, at de fleste danskere generelt tilslutter sig (A), (B) og (C). Der ville lyde et ramaskrig, hvis en hvilken som helst anden person uden demokratisk mandat fik tildelt beføjelser ala (I)-(III). Mit primære argument for at afskaffe monarkiet, er altså at det er uforeneligt med grundstenene i det liberale demokrati. I det følgende vil jeg adressere to af de modargumenter, der bliver givet til forsvar for monarkiet, og vise at ingen af disse er særligt imponerende. 

To indvendinger: 

Den første indvending til mit argument for monarkiets afskaffelse er, at (I)-(III) kan retfærdiggøres af monarkiets gode konsekvenser. En variant af dette argument er, at kongehuset har så stor reklameværdi, at Danmark tjener penge på det. Mens de årlige udgifter til det danske kongehus er omkring 400 mio. kr., viser nogle beregninger at Danmark tjener helt op til 12. mia. kr. årligt på kongehusets brandingværdi.[ii] Et andet konsekventialistisk argument for monarki (med rødder tilbage til konservatismens fader Edmund Burkes Reflections on the Revolution in France)er at et kongehus udgør et samlingspunkt for nationen, der er med til at styrke den sociale sammenhængskraft. Dette argument finder en vis opbakning i fund fra politologisk forskning, som indikerer, at borgerne i monarkier har mere tillid til hinanden.[iii] Uanset om argumentet drejer sig om økonomisk gevinst eller større social tillid, står det overfor det problem, at det er højst tvivlsomt, at gode konsekvenser alene skulle kunne retfærdiggøre den ulighed i tildelingen af grundlæggende rettigheder som (II) og (III) udgør. Ville vi eksempelvis finde det acceptabelt, at folk fra Viborg fik to stemmer, hvis det øgede Danmarks bruttonationalprodukt, eller at Bubber og hans familie blev hævet over dansk lov og fik grundlovshjemlet ret til at afsætte regeringen og blokere lovgivning, hvis blot det styrkede danskernes tillid til hinanden? Hvis ikke, hvorfor så acceptere kongehusets særrettigheder fordi det har gode konsekvenser? Det skal dog medgives, at argumenter for monarkiets afskaffelse, der baserer sig på omkostningerne ved at have et kongehus, ikke holder såfremt kongehuset er en økonomisk overskudsforretning for Danmark. Selvom argumentet om at kongehuset er dyrt i drift har en vis udbredelse i debatten, spiller det dog ingen rolle i mit argument. Generelt forekommer det mig at være en fejltagelse at basere argumentet for republik på påstande om omkostningerne ved et kongehus, som det dels er uklart hvorvidt er sande, og dels må betragtes som havende begrænset vægt sammenlignet med principielle betragtninger om, at alle borgere bør have lige grundlæggende rettigheder. 

              En anden indvending til mit argument er, at (I)-(III) er uproblematiske, fordi kongehuset alligevel ikke benytter sig af disse privilegier. Det er imidlertid ikke rigtigt, at kongehuset ikke benytter sig af deres juridiske immunitet. De fleste husker nok, at Kronprins Frederik i 2015 ulovligt kørte over en lukket Storebæltsbro. Grundet kronprinsens juridiske immunitet havde dette ingen konsekvenser for ham (kronprinsens livvagt blev derimod sigtet for overtrædelse af færdselsloven, selvom vedkommende antageligvis ikke havde meget valg i forhold til at akkompagnere kronprinsen på hans lovstridige færd over bæltet). Faktisk er de fleste af kongehusets medlemmer på et eller andet tidspunkt blevet afsløret i fartbillisme af politiet.[iv] Dermed ikke sagt, at medlemmerne af kongefamilien opfører sig værre i trafikken end os andre, men modsat os andre har de i kraft af deres juridiske immunitet lov til at gøre det uden konsekvenser. Ikke blot er det ikke rigtigt, at kongehuset ikke benytter sig af deres privilegier, det er faktisk heller ikke vigtigt. Privilegier og magt kan nemlig være problematiske selvom man ikke benytter sig af dem. Her kan man forestille sig en slaveejer, der har juridisk ret til at gribe ind i ethvert aspekt af sine slavers liv, men aldrig blander sig i deres beslutninger. Selvom slaveejeren altså ikke benytter sig af sin juridiske ret til at gribe ind over for sine slaver, forbliver det dybt problematisk, at han har disse rettigheder. Ligeledes forbliver det dybt problematisk, at monarken formelt kan begå alvorlige forbrydelser uden straf, kan afsætte regeringen og har en grundlovssikret ret til at blokere lovgivningen, selvom hun ikke rent faktisk begår alvorlige forbrydelser eller griber ind over for folkestyret. Realistisk set ville sådanne handlinger nok også føre til at monarkiet blev afskaffet. Det ændrer dog ikke på, at lovgivningen i dag er skruet sådan sammen, at monarken er i sin gode juridiske ret til at afskedige statsministeren eller nægte at underskrive lovgivning. Selv hvis udøvelse af sådanne rettigheder vil føre til monarkiets afskaffelse, vil dette først kunne finde sted efter, at skaden er sket.

Et moderat forslag

Det danske monarki er uforeneligt med kerneværdierne i det liberale demokrati og bør afskaffes. Da medlemmerne af det danske kongehus, ligesom alle andre, selvfølgelig har krav på at blive behandlet anstændigt, skal det dog ske på en ordentlig måde. En del af at behandle folk på en ordentlig måde er at honorere de forventninger, vi som samfund har stillet medlemmerne af kongefamilien i udsigt. Derfor bør vi ikke afskaffe kongehuset i morgen, men i stedet vedtage god tid i forvejen, at den nuværende kronprins bliver Danmarks sidste monark, således at monarkiet afskaffes ved hans død. I forbindelse med monarkiets afskaffelse kunne den danske stat også enten lade kongefamilien beholde nogle af slottene eller udbetale et større engangsbeløb som kompensation for, at disse overtages af staten. Således kan Danmark afskaffe monarkiet på en måde, der honorer Frederiks rimelige forventning om at blive monark, og efterlader kongefamilien som en særdeles rig familie, som det stadig vil være muligt at følge i pressen. De kan sågar vedblive med at kalde sig kongelige, der er jo ikke tale om en beskyttet titel. Blot vil der være tale om en familie med hverken flere eller færre rettigheder end alle andre danskere, i modsætning til den nuværende situation, hvor medlemmerne af kongefamilien fødes med omfattende privilegier alene i kraft af deres familietilhørsforhold. Denne ulighed i rettigheder er nemlig umulig at forsvare. 

 

[i] Det drejer sig om artikel 21 ifølge hvilken ”Ingen Prinds af Blodet, som her i Riget er og udi Vores Gebeet sig opholder, maa gifte sig, eller af Landet reise, eller begive sig i fremmede Herrers Tieneste, med mindre han af Kongen Forlov dertil erlanger”, samt artikel 25 ifølge hvilken ”De [medlemmerne af kongefamilien] skulle og for ingen Underdommere svare, men deres første og sidste Dommer skal være Kongen, eller hvem Han særdeles dertil forordner.” (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20950)

[ii] https://schultz.blogs.business.dk/2012/12/21/vaerdien-af-kongehuset/og http://punditokraterne.dk/2007/02/18/kongehuset-g%C3%B8r-os-alle-rigere/

[iii] Robbins, Blaine G. 2012. Institutional quality and generalized trust: A nonrecursive causal model.

Social Indicators Research, 107, 235–258.

[iv] https://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article4473102.ece