AAU logo
Annette Lorentsen takkede af på Institut for Læring og Filosofi

Annette Lorentsen takkede af på Institut for Læring og Filosofi

Personalet på Institut for Læring og filosofi var i samlet i både København og Aalborg til afsked med Annette Lorentsen, der takkede af som institutleder efter 13 år på posten. Annette Lorentsen fortsætter efter juleferien som professor og leder af det store skole- og dagtilbudsprojekt 'Program for læringsledelse'.

Lagt online: 21.12.2018

Alle ansatte på instituttet var de to sidste arbejdsdage før juleferien samlet for at tage afsked med deres leder gennem 13 år.

Pladsen var trang i det store lokale, for stort set hele personalet i Aalborg-afdelingen var mødt op den sidste arbejdsdag inden ferien for at være med til at festligholde Annettes sidste arbejdsdag som institutleder. Dagen før havde personalet på instituttets afdeling i København taget afsked på lignende vis ved en meget velbesøgt julereception. 

I begge byer blev der sunget sange, holdt masser af taler og givet gaver. I Aalborg lagde tidligere AAU-rektor Sven Caspersen vejen forbi, og også han holdt tale for Annettes om bl.a. hendes store arbejde for It-indsatsen på Aalborg Universitet.  

  


arbejdskapacitet, overblik og vedholdenhed

Noget, som i høj grad prægede talerne var anerkendelsen af Annettes evne til på en gang at overskue helheden og samtidig have blik for detaljerne og de enkelte grupper, indsatser og medarbejdere. 

Et gennemgående træk i alle taler var desuden omtalen af Annettes enorme arbejdskapacitet, hendes store overblik og vedholdenhed - og ikke mindst hendes kærlighed til instituttet og viljen til at få tingene til at lykkes. Og man må sige at rigtig meget er lykkedes gennem de seneste 13 år, hvor instituttet har udviklet sig til en stor organisation med afdelinger i både Aalborg og København og med alsidig forskning, en bred vifte af uddannelser og rigtig mange eksterne samarbejder. 

2. januar 2019 tiltræder Annettes afløser, Keld Thorgård, der kommer fra en stilling som forskningschef på UC Syd.
 

Billeder fra receptionen i København 20/12

  

  
 

Billeder fra brunch i Aalborg 21/12

  

  

 

nyheder

Se listen