Professor Noemi Katznelson: Der er ubalance mellem præstation og mestring hos eleverne i gymnasieskolen

Professor Noemi Katznelson: Der er ubalance mellem præstation og mestring hos eleverne i gymnasieskolen

Ungdomsforsker Noemi Katznelson var 6/11/2018 indkaldt som ekspert i Folketingetts Uddannelsesudvalg, hvor hun fremlagde resultaterne af et kvalitativt forskningsprojekt om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur. Resultatet kan læses i 'Karakterbogen', der er skrevet af Noemi og lektor Arnt Vestergaard Louw fra Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Begge er som forskere tilknyttet CeFU - Center for Ungdomsforskning.

Lagt online: 09.11.2018

Noemi Katznelson deltog forleden i et åbent samråd med undervisningsminister Merete Risager og Folketingets Uddannelsesudvalg. Noemi fremlagde forskningsresultaterne fra bogen 'Karakterbogen' i de første 20 minnutter af samråedet, hvorefter der var spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Ubalance mellem præstation og mestring hos eleverne

Gymnasieskolen.dk referer 8/11 således fra Noemi Katznelsons indlæg:
"Eleverne bruger rigtig mange ressourcer på at lægge en strategi for, hvordan de får gode karakterer, viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning.

Inden samrådet i Undervisningsudvalget blev der afholdt et ekspertmøde med professor Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning. Her fremlagde hun konklusioner og anbefalinger fra rapporten “Karakterbogen - Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur” for partiernes undervisningsordfører. Noemi Katznelson forklarede, at uddannelsessystemet altid har stået på to ben - præstationsbenet og mestringsbenet. Præstationsbenet handler om at performe og at blive vurderet. Mestringsbenet handler om at afsøge viden, være nysgerrig og eksperimentere.

“Der er en ubalance mellem de to ben. Præstationsorienteringen fylder for meget hos eleverne, og det går ud over læringen i mestringsbenet. Det resulterer i, at eleverne lægger strategier i forsøget på at opnå høje karakterer. Derved opnår eleverne en snæver læringsforståelse, hvor fokus bliver på karakterer frem for at mestre selve faget,” siger Noemi Katznelson, som er professor og centerleder for Center for Ungdomsforskning".

 

Samrådet i medierne:

Se også ældre artikel fra Gymnasieskolen.dk 17/3/2018: "Forskere: Elevers hverdag er fyldt med strategier" . Denne artikel behandler uddybende forskningen, der ligger til grund for 'Karakterbogen'.

 

nyheder

Se listen