AAU logo

Den fagligt centrerede model

 

før gruppedannelsen

Målet med processen er at sikre, at alle kommer i en gruppe og at dette sker på en for alle studerende hensigtsmæssig måde. Der er derfor stærkt fokus på det faglige aspekt, selvom det heller ikke nedtones, at personlige aspekter spiller ind.

Med udgangspunkt i, at der skal være fokus på de faglige aspekter i gruppedannelsesprocessen, men at det også er tale om en social proces, er det vigtigt at pointere disse ting over for de studerende, såvel før processen som undervejs i gruppedannelsesprocessen. 

Udgangspunkt for processen er, at de studerende i fællesskab læser en bog, der dækker centrale faglige aspekter af ’pensum’ i modulet. Ud fra den faglige kontekst vil der udmønte sig en række tematikker og spørgsmål med relevans for de beskrevne læringsmål for modulet, som de studerende vil kunne prioritere og foretage kvalificerede faglige valg i forhold til i forbindelse med valg af projektemner.

De studerende læser inden dagen for opstart af gruppedannelsesprocessen udvalgte kapitler i bogen ud fra guidelines fra modul-koordinator. Disse guidelines omhandler retningslinjer for læsning af de enkelte kapitler (hvilke grupper læser hvilke kapitler). Modul-koordinator har endvidere defineret en række spørgsmål, som de studerende skal forholde sig til ved læsning og ved fremlæggelser og diskussioner af de pågældende kapitler i gruppen. Endelig er der en guideline for, hvorledes de studerende skal præsentere de valgte tematikker og problemstillinger, der udspringer af kapitlerne for deres medstuderende.

 

Eksempel på program

Information, der ligger klar på Moodle, når de er tilbage fra RUS-turen.

September, xxxx2017

Kære alle,

Håber, I kom godt igennem RUS turenJ

Når vi har afsluttet projektfremlæggelses-dagene xxxx, skal vi haste videre. Det vil vi gøre på følgende måde.

Det første vigtige skridt er gruppedannelsesprocessen, som I denne gang er medbestemmende i forhold til.  For at gøre den til en så god og social proces som muligt for alle, starter vi med, i fællesskab, at læse bogen: Velfærdssamfundet – En grundbog af Bent Greve (se litteraturlisten), således at der fra starten lægges et godt fagligt grundlag for beslutninger om temaer for projektarbejdet, der omfatter modulerne 2 og 3, - og for etableringen af projektgrupperne I efteråret.

I vedhæftede dokument er der en beskrivelse af processen med at læse bogen og det faglige seminar.

 

Programmet for gruppedannelsesprocessen er dermed som følger:

TORSDAG DEN 6. OKTOBER FRA KL. 8.15: INTRODUKTION TIL EFTERÅRETS AKTIVITETER.

Resten af dagen bruges på at læse udvalgte kapitler i bogen Velfærdssamfundet - En grundbog af Bent Greve (se læselisten)

FREDAG DEN 7. OKTOBER:

De enkelte grupper diskuterer og samler op på, hvad de har læst samt forbereder præsentationerne til mandag den 10. oktober. Dette arbejde foregår i de grupper, som I har været i, indtil nu)

MANDAG DEN 10. OKTOBER FRA KL. 8.15:

Seminar om Velfærdssamfundet og dets organisationer. – Seminaret leder op til opstart af gruppedannelsesprocessen, hvor principper for gruppedannelsen og processen besluttes. (NB: det er vigtigt at møde op, således at man har indflydelse på processen)

TIRSDAG DEN 11. OKTOBER OM FORMIDDAGEN (TIDSPUNKTET AFTALES DAGEN FØR).

– Status om gruppedannelsessituationen fra morgenstunden.

ONSDAG DEN 12. OKTOBER:

status om morgenen for gruppedannelsen. Gruppedannelsesprocessen skal være afsluttet senest kl. 12.00, hvor ALLE skal være i grupper.  Om eftermiddagen mødes de nye grupper og planlægger den videre proces.

I håbet om en god og konstruktiv gruppedannelsesproces.

 

Resultat af en typisk gruppedannelsesdag

De fleste studerende var i udgangspunktet meget positive og engagerede sig dybt i processen.

Der måtte skiftes lokaler i forløbet, hvilket giver lidt uro, men ellers okay. Der blev brugt post its og plancher.

De studerende skrev temaer på, der i fællesskab blev grupperet. Der blev dannet smågrupper, som de studerende vandrede imellem – og slog sig ned i - og supplerede med ideer. Vi var alle hele tiden i rummet. Mod slutningen af processen var der en enkelt, der ikke rigtig kunne bestemme sig, men dog til sidst, med lidt støtte fra modulkoordinator, fik truffet sit valg. Det hele fungerede i en balance mellem, at de var på egen hånd og selv styrede processen, men hvor modulkoordinator forsøgte at have øje for de forskellige ting af inkluderende og ekskluderende karakter, der foregik. Indimellem blandede modulkoordinator sig i samtalerne og stillede uddybende spørgsmål.

Det skal nævnes at alle kom i grupper og at alle grupperne forblev samlet indtil eksamen var overstået.

Som koordinator og underviser blev der brugt en del tid, men i og med at en del af tiden var integreret som en del af den faglige undervisning, hvor de selv var meget på banen, så var det en god investering.

Selvfølgelig var det ikke uproblematisk. Der var nogle af de studerende, som var meget tilbageholdende og tilsyneladende ikke vant til at være så pågående i forhold til at blande sig i grupper. I de tilfælde måtte modulkoordinator gribe ind og tale med dem og skubbe noget til dem.

Fordele og ulemper

Det vurderes, at der udelukkende er fordele ved at køre processen med fokus på de faglige aspekter, selvom det ikke negligeres, at der er personlige aspekter i det. Eksempelvis oplevedes det, at to grupper på forhånd havde etableret sig som grupper, og slet ikke var til at påvirke. Dette gav anledning til åbne diskussioner om det uhensigtsmæssige i det.

Det fungerede godt ved, at modul-koordinator var meget tilstede – og i et vist omfang styrerede processen. Det er vigtigt at holde fokus på den faglige del – samt læringspotentialerne ved at arbejde i grupper, uden dog at overse de personlige aspekter som anti– og sympatier.

I denne proces blev der ikke oplevet studerende, som blev ekskluderet.  Der var derimod et helt tydelig fokus på vigtigheden af, at alle kom i en gruppe. Der er dog I den sammenhæng vigtigt at fremhæve, at denne gruppedannelsesproces foregik i forhold til første semesterprojektet, hvor de studerende endnu kun har begrænset kendskab til hinanden.

Generelt oplevedes de fleste studerende som meget modne og engagerede i at medvirke til at det blev en god og faglig proces.

Eksempler på reaktioner:

"Godt, at vi selv skulle danne grupper ved 2. projekt, godt med at læse Velfærdsstatsbogen forud for valg af emne".

De studerende anbefaler, at der

  • Arbejdes lidt mere med ”Projektkompetencer” – hvad kan jeg byde ind med og hvad har jeg brug for i min projektgruppe inden gruppedannelse.
  • Holdet måske tvinges til at bruge mere tid på at generere emner, inden opstart på selve gruppedannelsesprocessen .
  • Sker præsentation af forskellige metoder og erfaringer vedr. gruppedannelse, evt. uddanne to gruppedannelses- proceskonsulenter på holdet.

Efterrefleksion af modulkoordinator.

Det fungerede godt med den faglige tilgang til gruppedannelsen (fjerner fokus på hvem man kan lide – og ikke lide). Men det var nødvendigt, at jeg var meget stringent i forhold til at fastholde, at det var den tilgang, vi havde. Den faglige tilgang var, at de ud fra guidelines fra modulkoordinator, læste bogen ”Velfærdssamfundet” (en god og læsevenlig bog på dansk) i studiegrupper. Kapitlerne var fordelt mellem grupperne, og de skulle gennemarbejde et til to kapitler hver samt forberede en præsentation for de øvrige af indholdet. Det fungerede hensigtsmæssigt med at koordinator på selve dagen, gennemførte en oversigtsforelæsning, hvorefter de studerende resten af formiddagen lavede deres præsentationer.  Forelæsningen og de studerendes præsentationer medvirkede tilsammen til, at det var muligt at definere faglige tematikker og problemstillinger, som de studerende kunne arbejde videre med i løbet af den dag, der var afsat til gruppedannelsesprocessen